Jørgen Ørgaard

Frivillig i 50 år: Frivillighed skaber udvikling og glæde som slår selfiekultur

Nævn Jørgen Ørgaard på Mols – og næsten alle vil kunne fortælle dig, hvem han er.

Siden han sammen med sin kone for cirka 50 år siden slog sig ned på Mols, har Jørgen Ørgaard engageret sig i frivilligt arbejde. Og han har haft en særlig tæft for at skabe et godt samarbejde med kommunen, som gav gode resultater.

Men hvorfor?

Her har Jørgen Ørgaard givet svar på seks spørgsmål om, hvorfor han har engagereret sig i frivilligt arbejde i lokalsamfundet – og hvordan man skaber et godt samarbejde med kommunen.

  1. Hvorfor har du valgt at arbejde frivilligt?

Faktisk skrev rektor i en udtalelse til mig, da jeg blev færdig som lærer i 1966, at jeg var levende optaget af mine omgivelser. Så på en måde er svaret ret ligetil.

Fra min far har jeg arvet et involveringsgen. Fra min mor stammer et omsorgsgen. I dåbsgave har jeg fået et overvejende positivt livssyn, og når så Vor Herre har udstyret mig med mulighed for at skabe tillid og evne til at samarbejde, så giver det lidt sig selv.

Jeg vil næste sige, at jeg skulle skamme mig, om jeg var mig selv nok og lod andre klare fællesskabet med dets glæder og udfordringer.

Jeg synes det er vigtigt at tage del i fællesskabet frem for at melde sig ud af det. Det er vigtigt at engagere sig i samtiden. Og det har jeg så gjort hele mit liv.

  1. Hvad har det frivillige arbejde givet dig?

Der er stor glæde og tilfredsstillelse ved at møde andre. De mange faglige og sociale kontakter er med til at udvide ens horisont. Det er sundt at møde andre synspunkter. Der er en kolossal dynamik i fællesskab. Det har jeg mærket i mange sammenhænge.

Det er i mødet med andre synspunkter, man har mulighed for at udvikle sig.

Der er ikke megen udvikling i kun at omgås rygklappere.

  1. Hvad er vigtigt at huske i det frivillige arbejde?

Man siger, at tålmodighed er en dyd. Det er uden tvivl rigtigt i det frivillige arbejde.

Det kan være drænende at være sammen med nogle, der mest af alt ser begrænsninger og problemer. Så er det godt at huske på, at den, der altid går i andres fodspor, kommer aldrig foran.

Jørgen Ørgaard
Det var ikke planen, at Jørgen Ørgaard og hans hustru skulle slå sig ned på Mols. Men de blev så glade for stedet, at de blev.

Man skal respektere hinanden og tale pænt til og om hinanden. Kan man ikke det, så ti stille!

Det gode samarbejde bygger ikke nødvendigvis på enighed, men i langt højere grad på gensidig respekt for forskellighed.

”Slå følge med dem, som søger sandheden, men vogt dig for dem, som har fundet den”, sagde afdøde Marsforsker, Jens Martin Knudsen, og det er en god leveregel.

Og så skal vi være påpasselige og ikke tænke for meget på, hvordan vi selv fremstår på bekostning af andre. Grundleddet skal være vi – ikke jeg. Det er forfærdeligt, hvis man er ramt af den (u)menneskelige trang til at forherlige sig selv.

Selfie-kulturen har taget overhånd. Vi skal høre og se hinanden i stedet for at leve i cyberspace, hvor vi let kan komme til at såre andre på sociale medier, sagde dronningen i sin nytårstale. Jeg synes, det er så trist, når årets ord bliver ”hvidvask” og ”grådighed”. Det er ikke godt for et eneste fællesskab.

  1. Hvordan skaber man bedst et samarbejde med kommunen?

Man skal ikke sætte sig ned og vente på, at kommunen kommer med de gode idéer, men hjælpe kommunen med gode idéer.

Man ødelægger både egne og andres muligheder ved blot at protestere, beklage sig, skælde ud eller nedgøre sin dialogpartner eller være usaglig!

Det er bedre med en god dialog, og huske på, at vi altid bliver klogere af at inspirere hinanden.

  1. Hvordan skaber man bedst et fællesskab i lokalsamfundet?

Ved at agere involverende og være vel forberedt, vel argumenterende, saglig og upersonlig. Man må gerne være målrettet, konsekvent, vedholdende og tålmodig, og det er godt at være ordholdende, og så skal man arbejde pædagogisk, agere respektfuldt og tage hensyn til andre. Ikke mindst skal man huske på, at ting tager tid, når frivillige, der har både familie og arbejde at tage hensyn til, bidrager til fællesskabet i lokalsamfundet.

Man skal være opmærksom på, at der er behov for konstant dialog, så alting sker i fuld offentlighed. Vær klar i spyttet.

Det dunkelt sagte er det dunkelt tænkte. De tre nøgleord er i den forbindelse kommunikation, kommunikation, kommunikation.

  1. Hvad betyder det frivillige arbejde for lokalsamfundet?

Man kan helt kort sige, at det frivillige arbejde øger den sociale kapital i lokalsamfundet.

Fornemmelsen af at være en del af noget større og oplevelsen af at kunne løfte mere i flok, øger både glæden og tilfredsheden ved at bo og virke i et aktivt og samskabende lokalsamfund.

Definitionen på et godt lokalsamfund er jo netop et samfund, hvor det er dejligt at bo og arbejde, og hvor et godt fritidsliv giver god mening både for fællesskabet som for den enkelte. Jo større diversitet i det frivillige arbejde, jo bedre.

Kommentar:
Jørgen Ørgaard er, kort efter dette interview er blevet gennemført, pludseligt afgået ved døden. “Et af de helt store træet i skoven er faldet”, som det lyder i et mindeord om Jørgen.

En anden nekrolog afsluttes således:

“Jørgen døde med træskoene på, han var aktiv og skarp til det sidste, senest 2. marts hvor ”den gamle cirkushest” deltog i et stort anlagt arrangement om landsbyklynger på Godsbanen i Aarhus. Og ja, Jørgen havde træsko på, for sådan var Jørgen også – folkelig og ligetil.

Formand Jørgen vil blive savnet og husket i mange år. Tak for kampen, indsatsen og dit evige gåpåmod. Vi vil huske dit motto: ”Hvis vi ikke selv gør noget, så sker der ikke noget”.”

Ære være hans minde.

Skriv et svar