Borgmester: Landsbyklynger forhindrer landområder i at dø ud

I Syddjurs Kommune eksisterer tre landsbyklynger. De engagerer borgerne og giver kommunen et kæmpeløft, forklarer borgmester Ole Bollesen og løfter sløret for de bedste betingelser for at få en landsbyklynge til at blomstre – fra hans synspunkt.

Få kommuner har hele tre landsbyklynger. Syddjurs Kommune er en af dem. På Rådhuset kan borgmester Ole Bollesen tydeligt mærke forskel på de landområder og landsbyer, som samler sig i landsbyklynger og de områder, som ikke gør.

– Det, at borgerne i et område sætter sig sammen og prøver at finde ud af, hvad de skal gøre for ikke at dø – det har været rigtig interessant, siger borgmesteren.

– Det er min helt klare opfattelse, at de landsbyer, som ikke hanker op i sig selv, dør. Det kan man se i mange kommuner, og der ligger også en masse internationale undersøgelser, som viser det samme. Man kommer også som kommune til at prioritere de områder, som gør noget, siger Ole Bollesen.

Landsbyklynge skabte nyt knudepunkt

Når et område for eksempel selv går i gang med at samle penge ind og projektere et nyt fælleshus, som samler børnehave, skole og kulturhus, vil kommunen være mere tilbøjelig til at støtte det. Det er tilfældet i en af kommunens landsbyklynger Mols i Udvikling, som blandt andet kom i gang på grund af truslen om skolelukning.

– Vi vil gerne have kommunale institutioner rundt omkring. Men vi kan ikke have børnehaver og skoler i hvert et lille område, understreger han.

Arkitektfirmaet Transform vandt projekteringen af Mols i Udviklings nye samlingssted Knudepunktet

Han bor selv i hovedbyen Knebel i landsbyklyngen Mols i Udvikling. Den har samlet 36.000.000 kroner sammen til et samlingspunkt, Knudepunktet, som samler byens institutioner og maner truslen om skolelukning i jorden.

– Det kan vi understøtte som kommune. Det kræver opbakning fra borgerne. De har sat nogle initiativer i søen. Vi kommer ikke af os selv. De landområder, som gør noget, det er dem, der bliver bevaret. Andre dør ud. Desværre – men sådan er det jo, konstaterer borgmesteren.

Ikke kun det grå guld

Han deltog selv i det stiftende møde for landsbyklyngen Mols i Udvikling og blev imponeret fra første færd.

– Jeg tilhører selv den ældre generation, som kastede sig over forskellige projekter, da vores børn flyttede hjemmefra. Jeg havde frygtet, at det kun var os fra den generation, som ville dukke op. Men det var også yngre familier, der kom til det stiftende møde, fortæller borgmester Ole Bollesen begejstret.

Betingelser for god udvikling i en landsbyklynge

Selv om han taler varmt for landsbyklynger, erkender han også, at ikke alle kommunens tre landsbyklynger kører lige så godt som Mols i Udvikling. Han mener, at Mols i Udviklings succes dels hviler på, at der er en hovedby, som naturligt fungerer som samlingspunkt.

– En anden klynge Ådalen ligger meget mere spredt. Det er ikke ret tæt befolket, og afstandene er ret store. Det er sværere at mødes. Man falder ikke lige over hinanden, siger han.

Anbefaler konsulentbistand

Alligevel mener han, at det at etablere en landsbyklynge er en god måde at få ting til at ske på. For i sidste ende vil udviklingen i området stadig i høj grad bære på de lokales engagement i området.

Dels tillægger han DGI Lokaludvikling en stor betydning for at Mols i Udvikling kører så godt. Kommunen deltog i et af de første landsbyklynge-forløb, hvor RealDania, DGI samt Lokale- og Anlægsfonden støttede op om at udvikle en landsbyklynge. Det indebar blandt andet, at en konsulent fra DGI Lokaludvikling hjalp klyngen i gang.

– Du må godt skrive, at når det er lykkedes i Mols, er det i høj grad også fordi, de fik den professionelle hjælp fra DGI-konsulentet. Han havde en professionel tilgang med fokus på, hvordan vi kommer videre og hvilke aftaler vi skal indgå, fortæller han og nævner som eksempel, da Helgenæs skulle indlemmes i klyngen.

Skab projekter, som engagerer

Traditionelt har der ikke været et stort samarbejde mellem Mols og Helgenæs. Men blandt andet ved at etablere en gruppe, som skulle arbejde med at få etableret fibernet, sikrede man, at alle i de yderste afkroge også var engagerede.

– Jeg kan kun sige, at jeg var noget imponeret over, hvordan det blev grebet an, pointerer Ole Bollesen og erkender, at det ofte vil være en god idé at få professionel konsulentbistand. I hvert fald i en kommune på størrelse med Syddjurs med sine omkring 42.000 indbyggere.

– En lidt fortravlet kommunal medarbejder, som har mange andre projekter, har ikke nok kræfter til at facilitere det, siger borgmesteren, som ikke rigtig kan komme i tanke om noget negativt ved landsbyklyngerne.

– Ikke andet end, at de landområder, som ikke er med, kan blive overset. Men så må de tage sig sammen og gøre noget, konstaterer han.

FAKTA om sekretariatet & DGI Lokaludvikling

Sekretariatet for Landsbyklynger er placeret hos DGI Lokaludvikling, som fysisk har til huse i Vingsted lidt udenfor Vejle.

Sekretariatet servicerer alle landsbyklynger i Danmark. Dels dem der er og har været en del af kampagnen, og dels alle andre Landsbyklynger.

Etableringen af en klynge, fordrer en planlagt proces, måske en konsulent, en kortlægning af mulighederne, en analyse af borgerne ønsker og behov, fælles strategi for kommunikation og en fælles plan for fremtiden. DGI Lokaludvikling kan hjælpe med hele ”pakken” eller med de dele, der er relevante i forhold til den proces, I ønsker at skabe.

Kontakt gerne sekretariatet og hør om muligheder, hvis I ønsker at etablere en klynge, eller gøre brug af de erfaringer der er fra de gennemførte projekter. Der er mere end 30 klynger og et tilsvarende antal konsulenter og medarbejdere med erfaringer.

Mere info på www.landsbyklynger.dk eller kontakt sekretariatet.  Find kontaktdata

Skriv et svar