Direkte demokrati lever, når landsbyklynger står for borgerbudget

Helt andre projekter og et større engagement og fællesskab. Det er nogle af de ting, som kommer ud af, at landsbyklynger står for borgerbudget år efter år. Det kan dog være svært at få i gang, erkender man i Kronjylland.

Borgerne i Landsbyklyngen Kronjylland og klyngerne Hånden under Midtfyn og Landet på Midtfyn bestemmer hvert år selv, hvad en del af kommunens budget skal bruges på.

Faaborg Midtfyn Kommune og Randers Kommune lægger et borgerbudget ud, som landsbyklyngerne styrer. På Fyn er det 57.000 kroner pr. landsbyklynge, mens Landsbyklyngen Kronjylland råder over 100.000 kroner.

Beslutningen om, hvordan pengene skal fordeles, foregår ved direkte demokrati – i modsætning til det repræsentative demokrati, hvor vi vælger nogen, som i bestyrelser eller folketing tager beslutningerne for os.

Direkte demokrati lever
I Kronjylland og Hånden under Midtfyn foregår det til borgermøder, og det fungerer godt, fortæller Tina Ellegaard, som er med i styregruppen for borgerbudgettet i Hånden under Midtfyn.

Det første borgermøde i Hånden under Midtfyn var godt besøgt med op mod 120 deltagere.

– Sidste år var omkring 120 og i år 80 mennesker mødt op på en søndag. Folk bød ind med forslag til, hvordan man skulle afgøre det. Det blev ikke til en afstemning. De fremmødte snakkede sig frem til, at vi delte pengene mellem fire projekter, siger Tina Ellegaard.

Større engagement
Det skaber grobund for anderledes projekter. Folk kan se, at de kan få reel indflydelse og selv være med til at skabe de projekter, som giver mening i deres liv. Desuden er der ikke så høje dokumentationskrav i forhold til for eksempel at få støtte fra LAG.

– Vi kan bedre engagere borgerne. Projekterne kan ikke blive flyttet til en anden by. Vi har fået ti gode projekter ind i år, og det tror jeg ikke vi ville få, hvis borgerbudgettet blev administreret uden for klyngen, fortæller Frank Andersen fra styregruppen for Landet på Midtfyn.

Mange projekter
På Fyn har landsbyklyngerne i år penge for tredje gang. Borgerbudgettet blev vedtaget som et forsøg i 2015, men er nu gjort permanent. En ny legeplads, 100 uddannede førstehjælpere i klyngen, faciliteter til e-sport, som mange unge gerne vil gå til, er bare nogle af de mange projekter, som er sprunget ud af borgerbudgettet.

Anne Møllegaard Mortensen er formand for kultur- og lokalsamfundsudvalget for Dansk Folkeparti i Faaborg-Midtfyn Kommune, og hun ønsker i endnu højere grad at inddrage borgerne.

– Jeg synes, det har genereret nogle gode ting, som borgerne kan få glæde af. Der kommer nogle anderledes ting frem – lige fra de projekter, der koster 5.000 kroner til dem, der koster meget mere. Men det kan sagtens bredes endnu mere ud. Det skal have lov til at komme nedefra. Det er borgernes penge, som vi lægger ud til borgerne, siger hun.

Skaber større fællesskab
Dertil kommer, at arbejdet med at definere, hvilke kriterier projekterne skal leve op til og selve borgermøderne har genereret en masse positivt ud over selve projekterne.

Fra boldbane til fællesområde. Sådan lød titlen på et projekt i Krarup, hvor byen har fået overdraget stadion af kommunen.

Blandt input til landsbyen Krarup. Den fik overdraget byens tidligere stadion til rekreativt område og søgte nu penge til beplantning fra borgerbudgettet. En borger fra en anden landsby oplyste om muligheden for at søge midler hos Hedeselskabet, som nu har støttet med 100.000 kroner.

Til næste år vil borgere på tværs af landsbyklyngen skabe et projekt med et fælles festtelt i klyngen, som landsbyerne kan bruge til deres byfester.

Ikke let alle steder
I Kronjylland kører borgerbudget stadig som forsøg på andet år. Her har man haft mere svært ved at engagere borgerne. Omkring 30 mennesker mødte op til borgermødet, fortæller Knud Pedersen, som sidder i styregruppen. Den vil nu gøre et større arbejde for at informere om borgerbudgettet.

– Den landdistriktspolitik, som borgerbudgettet hviler på, er under forandring. Nogle synes, at udvalget hellere selv burde uddele pengene. Uanset om man vælger det ene eller det andet er landsbyklyngen ansøger, fastslår han.

Men på Fyn er erfaringen at netop kontinuiteten i borgerbudgettet gør en stor forskel.

– Det her bliver ved med at være her, og det gør, at vi kan engagere borgerne meget mere dybtfølt. De kan se, at det nytter. Og vi kan se, at de bliver mere engagerede, når de får medbestemmelse i forhold til, hvordan tingene skal udvikle sig. Borgerbudgettet er med til at skabe liv i de små landsbyer, fastslår Frank Andersen fra klyngen Landet på Midtfyn.

Fakta om borgerbudgetter

Borgerbudgetter er forholdsvist nyt i Danmark, men begyndte i 1980’erne i Brasilien og er siden udbredt til flere lande.

Efterhånden har mindst syv kommuner lavet forsøg med borgerbudget.

Kommunen afsætter en sum penge, som borgerne får lov til at råde over.

Borgerne kommer selv med idéer til projekter, og bestemmer selv hvilke projekter, der skal have støtte. Meningen med borgerbudgettet og erfaringerne viser, at flere borgere og andre end ”Tordenskjolds soldater” engagerer sig.

Borgerbudgetter kan gælde en hel by/kommune eller et lokalområde.

Skriv et svar