Nye frivillige skaber forandring

Når nye fællesskaber dannes, åbner der sig en række af muligheder. Flere hænder, flere idéer og flere faglige kompetencer bringes i spil. Når disse ressourcer organiseres optimalt, og alle får mulighed for at gøre netop det, de er bedst til, giver det et stort fælles løft. Til den enkelte og til fællesskabet.

Fællesskabet i en landsbyklynge, hvor flere enkelte lokalsamfund går sammen som én fælles enhed, er et eksempel på en organisering, som giver et stærkere fundament. Det samme er en foreningsklynge, hvor foreninger fra det samme lokalsamfund går sammen i et samlet fællesskab. Det stærkere fundament gør sig både gældende for de indbyrdes relationer og i samarbejdet med eksempelvis kommunen.

En samlet organisering, hvor flere aktører går sammen i et fællesskab, stiller nye krav til de frivillige. Men samtidigt åbner det også op for en række af nye muligheder. Den brede organisering med mange involverede aktører, landsbyer såvel som foreninger, åbner for et strategisk ledelsesniveau hos de frivillige.

Volumen i samarbejdet giver også de frivillige mulighed for at arbejde med grupper, som alene har til opgave at hjælpe, støtte og sparre med aktiviteter og ledelse. En form for frivillighedens stabsfunktioner, kan man kalde det. For mange vil det være en ny, men også meget tiltalende tilgang til frivillighedens opgavefordeling.

Den optimale foreningsorganisationen har som resten af verden forandret sig. Og det vil den fortsat gøre. Derfor er det væsentligt, at ledelsen i foreningen rummer lyst til forandring og tilpasning i forhold til de behov og muligheder. Samtidigt skal udviklingen hele tiden være i tråd med det, som de frivillige gerne vil, når de skal engagere sig og investere deres dyrebare tid. Der findes ikke én løsning, som er den rigtige, når der tales om en fælles organisering. Men noget har vist sig at være mere succesfuld en andet, og der er en række tendenser, som er værd at bemærke.

Tre forskellige frivillige ledelsestyper
Én måde at anskue den moderne fællesskabsorganisation på er via tre forskellige typer af frivillige ledere, som har hver sit syn på fællesskabet og de forskellige opgaver, som knytter sig hertil. De tre typer / tilgange kunne vi kalde strategisk, servicering og koordinering, samt aktiviteter og projekter.

Strategi
Den strategiske frivillige tænker i prioriteringer og planlægning, struktur for fællesskabet og uddelegering af opgaver.

Organiseringen af et større fællesskab har brug for frivillige, der tænker og arbejder strategisk. Ellers er det umuligt at arbejde med de langsigtede mål inden for de faste rammer. Uden strategisk ledelse er der ikke nogen til at sætte retning på det frivillige arbejde. En god regel i den sammenhæng er, at de strategiske frivillige skal beholde hænderne i lommen. De skal sætte retning og uddeleger opgaverne til dem, der er bedst til at løse dem.

Servicering og koordinering
Servicering og koordinering er en mangelvare i frivillige organisationer. Ofte løser den frivillige en mængde forskellige opgaver. Det er ikke hensigtsmæssigt. Det fungerer meget bedre hvis specialisten, som vi her taler om, udvælges og er faglig kompetent til at løse én bestemt opgave.

Denne type har en viden og erfaring, som kan hjælpe andre med at komme i mål. En større organisation med mange aktører og med en bred pallette af aktiviteter har brug for specialister med specifikke kompetencer. Eksempelvis kommunikationskyndige, som kan skrive de gode historier på en hjemmeside eller på Facebook, personer med viden om økonomi og fundraising, eller frivillige optaget af medlemsrekruttering.

Der skal findes specialister, som har lyst til at arbejde med det, de er gode til i forvejen. Og kun det. Altså en form for stabsfunktioner i fællesskabets organisation, som er der for at løse opgaver for andre. De skal dels servicerer den strategiske ledelse, men ikke mindst de mange aktivitetsgrupper og foreninger, som er en del af fællesskabet.

Aktiviteter og projekter
Alle de ildsjæle og frivillige som brænder for at sætte aktiviteter i gang, udvikle nye tiltag og bruge hænderne til at skabe synlige projekter hører til i denne kategori.

Her finder vi alle de opgaver, som foreninger kender og er dygtige til. Aktiviteter af forskellig karakter, projekter og netværk. Aktiviteterne her er ofte afgrænsede og klart definerede. Derudover er de kendetegnet ved at være ”hands on”. De frivillige kender opgaven, og de løser den.

Åben op for nye frivillige
Uanset hvordan I inddeler de frivillige og deres mange ressourcer, er det en god pointe at der skal faglighed og erfaring til at løfte de fleste opgaver. Husk ligeledes at de frivillige kun skal løser én primær opgave!

Det skal være nemt at være frivillig, og derfor skal der i fællesskabet være hjælp og faglig viden man kan trække på tværs. En ven man kan ringe til som kan og vil hjælpe med det hun eller han er super god til.

Endelig skal jeres fællesskab vurderer på hvorledes man rekrutterer de forskellige typer. De findes også i jeres fællesskab, men motivationen for at deltage aktivt er meget forskellig. God arbejdslyst.

Udgivet af

Carsten Blomberg

Carsten Blomberg Hansen, DGI Lokaludvikling, afdelingsleder. Projektansvarlig for Landsbyklynger og sekretariatet. Mobil 29 91 19 50

2 tanker om “Nye frivillige skaber forandring”

  1. Spændende læsning og sikkert en model der teoretisk passer på en standard model for udvikling af forening hvor der er en stærk lederskikkelse og en passende ekspertise i medborgere der trækker i samme retning, min erfaring er at det ofte går op i en uendelig række af møder og de få midler der er til rådighed går til aflønning af konsulenter og køb af tryksager og forplejning, meget lidt konkret projekt.

  2. Du har på den en side meget ret. Det handler om at der skal være ressourcer tilsted i lokalsamfundet. Stærke frivillige kræfter og en fælles motivation. På den anden side er jeg uenig med dig i at det er forbeholdt nogle enkelte samfund. Jeg oplever i mit arbejde at dette løft kan skabes i de fleste lokalsamfund. Det handler mest af alt om at kunne rekrutterer de rigtige frivillige. Altså gøre opgave spændende og udviklende.

    Personligt tror jeg ikke på I kan købe en konsulent som løser udfordringen for jer, så det med at der bruges mange midler på konsulenter og andet, mener jeg ikke nødvendigvis er sådan. Klart at der skal investeres i en læring, men det er de frivillige selv der skal løfte opgaven.

    Der er ikke én løsning der dur for alle og ovenstående er mit bud. Jeg kunne godt tænke mig at spørge dig om hvordan du og din forening skaber udvikling og forandring? Hvordan tiltrækker i nye kræfter der vil tage ansvar? Spændende hvis du har tid til at dele det med os andre.

Skriv et svar