Børn foran Hee Skole

Sådan lykkedes det at ændre skoledistriktet i VestRum

For mange lokalsamfund står skoler, skoledistrikter og frygten for lukkede skoler højt på dagsorden. Et tydeligt samarbejde og enighed i en landsbyklynge kan gøre det nemmere at få ændringer i skolestrukturen igennem. For landsbyklyngen VestRum lykkedes forsøget i første hug. Få VestRums tre gode råd til, hvordan du griber indsatsen an. 

I løbet af de sidste ti år er over 18 % af de danske folkeskoler lukket – 280 skoler – viser statistik fra Undervisningsministeriet.

Men når flere landsbyer samler sig og står sammen om en skole, kan det lade sig gøre at påvirke politikerne, ændre på skoledistrikterne og i sidste ende måske bevare en skole.

Elever foran Hee Skole
Hee Skole har fået 20 elever ekstra fra No

Det viser erfaringerne fra Landsbyklyngen VestRum i Ringkøbing-Skjern Kommune. Her skabte lokale i landsbyerne i No og Hee en sammenhæng i tilbuddet til børnene – i stedet for en skrøbelig ledelsessituation i børnehusene i de to byer, en skole i Hee med et truende lavt elevtal, og børn, som blev kørt i skole i den nærmeste store by, Ringkøbing.

Lille skole overlever

I dag hører børnene i No til Hee skoledistrikt, og landsbyernes to børnehuse har fælles ledelse. Begge institutioner havde kun timer til en deltidsleder og derfor svært ved at holde på en leder. Det betyder en større sammenhæng mellem de to byer, og forældrene i No er glade for at sende deres børn til en lille skole i stedet for den større byskole.

Og det betyder, at Hee Skole er sikret et elevtal over minimumsgrænsen i kommunen.

Fællessamling på Hee Skole
Fællessamling på Hee Skole

Et naturligt samarbejde

Landsbyklyngen gjorde, at det var naturligt at arbejde sammen og skabe et fælles grundlag i de to landsbyer. Det mener Sara Jørgensen, som var bestyrelsesformand for børnehaven i No, da arbejdet med at skabe et fælles børneliv i No og Hee gik i gang.

“Jeg synes, det er et godt eksempel på, hvordan landsbyer kan hjælpe hinanden til at blive ved med at have de basale serviceydelsesfunktioner. Hvis ikke børnene fra No gik i skole i Hee, ville der ikke længere være en skole i Hee. Som det ser ud nu, er det en god løsning for alle parter. Der er kommet ro på ledelsen i daginstitutionerne. Jeg synes, det ser ud som om, at samarbejdet fungerer rigtig godt,” siger Sara Jørgensen.

Løser selv problemer

Esben Midtiby er kommunikationsansvarlig i VestRum og som formand for sogneforeningen var han en af dem, som gjorde et stykke arbejde for at få ændret skoledistriktet. Kommunen har været lydhør, synes han.

” Jeg oplever en kæmperos fra kommunen til os, fordi vi selv rækker hånden op og er med til at løse nogle udfordringer. For en politiker er det jo ikke fedt at skulle lukke noget, så det at vi selv kunne komme med en løsning, tror jeg de tog imod med glæde,” påpeger Esben Midtiby.

En let beslutning

Det er formand for Børne- og familieudvalget i Ringkøbing-Skjern Kommune, Trine Ørskov (S), enig i.

“Det var ikke en svær beslutning. Det var ligetil, fordi det var en samlet henvendelse fra lokalområdet. Det er ikke fordi, landsbyklyngen fyldte noget. Men det der gjorde det nemt var, at det var en samlet henvendelse, og at det var et fælles ønske. Her var muligheder, og man var selv afstemte og afklarede,” forklarer hun.

Børn cykler foran Hee Skole
Der er fire – fem kilometer mellem Hee og No.

Forældrene i byen No ville gerne have deres børn til at gå i en mindre skole i stedet for en større by-skole.

Naturlige grænser

I VestRum betyder det nye skoledistrikt noget for fællesskabsfølelsen i klyngen, fortæller Esben Midtiby.

“Nu passer skoledistrikterne. Vi har fire skoler i alt inden for landsbyklyngen, to kommunale og to friskoler. Det passer med nogle naturlige grænser, som giver mening for os,” siger han.

Tre gode råd til at arbejde med ændring af skoledistrikter

Dialog med kommunen
I stedet for kun at kommunikere officielt via ansøgninger og andre offentlige kanaler, er det vigtigt at skabe en direkte dialog med både politikere og administration i kommunen. På den måde kan man bedre spore sig ind på, hvordan man bedst griber arbejdet an og kommer i mål med sine ønsker.

I har et fælles ønske om at skabe den bedst mulige løsning for alle parter.

For at skabe en god dialog er det vigtigt, at I bruger de kontakter I har. Der er næsten altid nogen der kender nogen. Og der sidder sikkert også en lokal i kommunalbestyrelsen. Igen skaber man den bedste dialog ved at gå i direkte kontakt og tale sig til rette i stedet for at køre hårdt mod hårdt.

Skab opbakning
Sørg også for at have haft dialog med de berørte forældre. Er de enige i, at den løsning I forestiller jer, er den rigtige? I No sikrede man opbakning fra forældrene til de to kommende årgange af skolebørn.

Tid
Lad det tage den tid, det tager – lige som osten. Sagsbehandlingen i kommunen tager tid, og det er bedre at vente på, at tingene kommer ordentligt på plads end at presse noget igennem – også selv om det kan betyde, at ændringen bliver skudt et år frem. En ting er at tage beslutningen om at ændre et skoledistrikt, en anden er sørge for alt det praktiske, som for eksempel at lægge nye busruter.

 

Skriv et svar