HVORDAN SKABES NYE STÆRKE MØDESTEDER PÅ TVÆRS AF MANGE LANDSBYER

Af Esben Danielsen, Direktør i Lokale og Anlægsfonden

Vi har en gammel stærk tradition i Danmark, hvor hver landsby ofte selv har samlet penge ind, skabt og bygget forsamlingshuset og idrætshallen. Og disse steder har i generationer været mødesteder for landsbyens liv og engagement.
I dag er situationen ofte en anden. Der er ikke helt nok folk og aktivitet til, at hver landsby kan have en stærk idrætshal og et boblende forsamlingshus. Hvad gør man så?

Lokale og Anlægsfonden arbejder med udviklingen af nye stærke mødesteder for fritidslivet. Derfor har vi testet og forsøgt os sammen med stærke parter i mange forskellige projekter i de danske landsbyer.
(Se f.eks. her i Karup, i Idestrup og i Nr. Vium)

Fra Idestrups forrygende PITTSTOP

STEP 1: SKAB ET SAMARBEJDE PÅ TVÆRS AF MANGE LANDSBYER
Skridt nummer et er at skabe et stærkt samarbejde på tværs af flere landsbyer. En landsbyklynge er en af måderne. Det handler simpelthen om at lave fælles koordinering og planlægning af aktiviteter og tiltag – ja måske endda slå foreninger, arbejdsgrupper og initiativer sammen på tværs af flere eller mange landsbyer, der ligger geografisk naturligt for samarbejde.

STEP 2: KORTLÆG HVAD DER SKER OG HVOR
Derefter skal der kigges på, hvor der laves hvad i dag. Hvilke mødesteder er der – og hvad er der gang i? Start ikke med, hvad der burde være eller kunne være – se nøgtern på hvad der sker, over dagen, over ugen og over året.
Det er samtidig et suverænt værktøj for samarbejde. En fælles aktivitetskalender for alle landsbyerne. Det vil ofte pege på naturlige samarbejder og skabe inspiration for at besøge hinandens gode aktiviteter.
Er der ressourcer til det, kan det være meget givtigt at få hjælp af en udefra til at lave denne kortlægning.

STEP 3: HVOR ER DER PLADS TIL OVERS
Når I kender, hvad der sker, hvor og hvornår. Så skal der analyseres lige omvendt! Nemlig hvor har vi plads til overs. Lav oversigten over ledige lokaler, ledige faciliteter, aktiviteter og hold der ikke er fyldt op.
Det er en svær øvelse, fordi plads kan næsten altid fyldes ud – også selvom der er få aktiviteter med få deltagere. Dette skridt er afgørende for at skabe basis for de næste skridt. Tør I for alvor se på, hvor der er ”huller” og muligheder.

STEP 4: HVAD DRØMMER VI OM
Drømme er skønne. De giver energi. De bedste drømme er dem, der rammer jer hver især – fremfor noget man drømmer om andre burde drømme. Lav en proces for, hvad der ville være fedt at have af aktiviteter og faciliteter, og prioriter dem efter hvad folk selv savner. Fokusér på, hvad folk især mangler, og ikke hvad de tror andre mangler. Det man skal drømme mest om, er det man selv ville bruge ofte, hvis det var der i morgen.

STEP 5: VIL VI DELE MED HINANDEN?

Nu er I klar til at se på, hvordan I skaber de stærkeste og mest inspirerende mødesteder fremad.
Det handler om det stærkeste og sværeste værktøj – AT DELE!

Jo flere der deles om et fedt sted og nogle gode faciliteter – jo mere bliver det brugt. Jo flere inspirerer det og desto flere vil hele tiden blive trukket til. Det vil samtidig naturligt være der, hvor midler og ressourcer prioriteres, og nye tiltag opstår.
Det svære er, at vi alle sammen bedst kan se, at det, vi hver især brænder for, har sit eget. Mit skab, mit lokale, mit hus. Så snart nøglen skal lånes ud til andre, opstår udfordringer.
Det handler ikke om at alle skal dele alt, men at flere skal dele mere. Find de rigtige at dele med – jo flere der kan deles om tingene, desto stærkere vil jeres løsninger være.

Skal I lykkes, står og falder det hele med, om I vil dele med hinanden.

STEP 6: FØRST NU KAN I BEGYNDE AT SE PÅ OM NOGET SKAL BYGGES ELLER BYGGES OM
For det meste er det første, der startes med at se på, hvad der skal bygges eller bygges om for at det hele bliver bedre. Starter I der, er I næsten sikre på, at I går i gang med noget, der ikke for alvor er det, der er brug for.
Vi ser næsten i hver eneste landsbyområder, vi arbejder i, at der knokles for at skabe basis for tre forsamlingshuse tæt på hinanden eller fire idrætshaller med samme indhold. Hvis bare lidt af det var lagt sammen, ville alle faciliteter fungere bedre.
Så som udgangspunkt handler det altid om, at slutresultatet samlet set skal være færre men federe og mere aktivitetspakkede kvadratmeter end før. Vi har kørt en testproces i landsbyklyngen MOLS I UDVIKLING. De var startet bagvendt med ønskesedlen. Det var endt ud i et nyt fælles mødested i Knebel – det oplagte mødested mellem landsbyerne. Samtidig med at de mange forsamlingshuse skulle fastholdes mm. Projektet havde ønsker til 2800 nybyggede m2. Efter at have gennemgået de forskellige steps ovenfor ender de med at nybygge 1800 m2 og nedlægge endnu flere.
De har taget første skridt – lær af dem, og gør det endnu bedre.

Her kan du se en kort beskrivelse og overblik over, hvordan de gjorde i landsbyklyngen MOLS i Udvikling.

Udgivet af

Esben Danielsen

Direktør for Lokale og Anlægsfonden siden marts 2015 Tidligere Innovationschef, udviklingsdirektør og talsmand i Roskilde Festivalgruppen. Uddannet bachelor i fysik og kommunikation (Bac.Scient. Comm) fra Roskilde Universitet. Esben har siden starten af 90’erne været involveret i græsrodsarbejde, især på kulturområdet. Og det er senere blevet hans levevej. Han har arbejdet bredt med at starte mange initiativer op, fra øvelokaler og spillesteder til at blive en af de ledende kræfter på Roskilde Festival. Tiltrådte i 2015 som direktør for Lokale og Anlægsfonden som støtter, udvikler og rådgiver frontløber - facilitetsprojekter for fritidslivet bredt – i hele Danmark, Færøerne og Grønland. Esben har en særlig ekspertise i hvordan man leder, motiverer og organiserer den såkaldte ”frivillige indsats” og har arbejdet tæt med kulturelt og oplevelsesøkonomisk iværksætteri. Esben har fokus på, hvordan man får skabt fælles energi og begejstring, så der skabes kvalitet og løsninger der gør en forskel. Denne ledelsesmetodik har han brugt bredt fra medborgerskab og byudvikling, til forandringsledelse og innovation af helt nye oplevelsesprodukter.

Skriv et svar