Konkrete og kortsigtede projekter i en abstrakt og langstrakt proces

På Sekretariat for Landsbyklynger hører vi ofte, at den 18 måneders proces og de seks fokusområder, der arbejdes ud fra i kampagnen Landsbyklynger, er både abstrakt og langstrakt. Det er en ramme de frivillige skal leve i, fordi vi mener, at det er afgørende, hvis landsbyklyngen skal blive en succes.

Processen og arbejdet med fokusområderne kan for nogle af de involverede parter føles både abstrakt og langstrakt, og det er – til tider og langt ind i processen – helt sikkert også tilfældet. Men der er intet i vejen for, at man undervejs i forløbet også arbejder med konkrete eller kortsigtede projekter.

Dette blogindlæg vil med udgangspunkt i MIN Landsbyklynge, som er landsbyklyngen Midt i Norddjurs, der kombinerer det strategiske og det praktiske, komme med konkrete eksempler på nogle af de tiltag, der er iværksat i en konkret klynge otte måneder inde i projektet.

Projektcaféer
MIN Landsbyklynge afholder en række projektcaféer med forskellige temaer som fx mobilitet, hjemmeside osv. Borgerne har her mulighed for at komme og høre mere om klyngen, de projekter der bliver arbejdet med og mulighederne for selv bidrage til klyngens arbejde. Projektcaféerne åbner op for frivillige, som har konkrete projekter, de gerne vil arbejde med og for.

Kommunikative tiltag
Kommunikation er et af de seks fokusområder, der generelt er i kampagnen Landsbyklynger. Som alle andre klynger arbejder MIN Landsbyklynge på at etablere en fælles hjemmeside, og de er allerede godt i gang med deres facebookside, som flittigt bruges til at dele information om bl.a. projektcaféerne og de øvrige tiltag, begivenheder og arrangementer, der er i gang i klyngen. Derudover har klyngen pt. udsendt fem Klynge-Nyt nyhedsbreve. Det seneste i en udvidet og husstandsomdelt version, som danner udgangspunktet for dette blogindlæg.

Kontorfællesskab for hele klyngen
I MIN Landsbyklynge har en gruppe lokale borgere fra forskellige landsbyer i klyngen taget initiativ til at etablere et kontorfællesskab. De ønsker at etablere et erhvervs- og iværksætterfællesskab for på den måde at skabe bedre rammer for de små erhvervsdrivende i området. Klyngen har fået opbakning af Stenvad Mosebrug, hvor kontorfællesskabet er placeret, Norddjurs Kommune og Business Region Århus, som har biddraget til indretning og forskønnelse af lokalerne. Der er allerede tilknyttet en tekstforfatter, en fotograf, en underviser, en illustrator og en proceskonsulent samt tre løst tilknyttede medlemmer. Kontorfællesskabet er indrettet så der både er faste pladser, fleksible pladser, et større møderum og et fælles køkken med spiseplads.

Der er både faste pladser og fleksible pladser i det nye kontorfællesskab.
Kontorfællesskabet har både fælles køkken og spiseplads.

Det Maritime Hus
Endnu et tiltag, der er startet i forbindelse med en af klyngens projektcaféer. Det er lykkedes arbejdsgruppen, som arbejder med projektet, at skaffe midler til et års husleje. Formålet er at byde klyngens borgere velkommen til at afprøve forskellige typer af vandsport i en af klyngens byer.

Det Maritime Hus skal summe og boble af sejlsport, vandglade mennesker, fællesskab og gode oplevelser. Der bliver arbejdet med aktiviteter som bl.a. havkajak, optimistjoller, kitesurfing, padleboard, UV-jagt, fiskeri, kutter ture og meget, meget mere.

Naturprojekt ved to lokale søer
Allerede inden MIN Landsbyklynge blev etableret, havde en gruppe borgere fået bevilget 470.000 kroner til et naturpleje-projekt ved to lokale søer i området. Efter klyngen er stablet på benene, arbejder de to projekter tæt sammen. Bl.a. bruges klyngens synlighed og netværk til at skabe opmærksomhed omkring naturpleje-projektet. Det er et eksempel på, hvordan allerede eksisterende projekter sagtens kan arbejde sammen med det nye klyngesamarbejde.

Naturprojektet blev etableret, allerede før klyngen blev en realitet.
I naturprojektet er der fokus på at pleje naturen ved to lokale søer.

Gækkebrevsudstilling
I påsken deltog 170 personer i åbningen af en gækkebrevsudstilling, som klyngen havde arrangeret. Her havde klyngen fået en række lokale kunstnere til at lave forskellige kæmpe gækkebreve, som blev udstillet i en gammel tørvehal, som i dag er et af klyngens mange mødesteder. Foruden de kæmpe gækkebreve, var der udstillet gamle gækkebreve og gækkebreve klippet af børn fra klyngen. Der var ligeledes mulighed for selv at afprøve gækkeklippekunstneriske færdigheder under kyndig vejledning.

Ideen til Gækkebrevsudstillingen er udviklet ved, at en lokal kunstner udviklede videre på sin idé i samarbejde med andre på en række projektcafeer. Flere af folkene i gækkebrevsgruppen har nu nye ideer til andre fællesarrangementer og kultur aktiviteter.

På gækkebrevsudstillingen var der både store og små gækkebreve lavet af børn og voksne.

Ovenstående er altså eksempler på, at alt i et klyngesamarbejde ikke behøver at være kendetegnet af at være abstrakt og langstrakt. Det kan lade sig gøre at arbejde med meget konkrete projekter, som giver en gevinst på den korte bane. Både for de frivillige og for områdets borgere.

 

Skriv et svar