Når en landsbyklynge bliver til et valgfag

På Molsskolen i Knebel kan eleverne deltage i valgfaget Mols i Udvikling. Et fag, som engagerer de unge, og som motiverer dem til at tage ansvar for deres eget og andres liv.

Siden efteråret 2017 har eleverne på Molsskolen kunne vælge valgfaget Mols i Udvikling. Et valgfag navngivet efter landsbyklyngen af samme navn. ”Det er en kærkommen mulighed for at engagere de unge mennesker i deres lokalsamfund. For at give dem et indblik i, hvad de selv kan gøre, hvis Mols og Helgenæs skal blive et bedre sted at vokse op”. Sådan fortæller idémanden bag og underviser i faget, Kasper Østvig Nissen, som både er lærer på Molsskolen og frivillig i landsbyklyngen Mols i Udvikling.

I landsbyklyngen havde man i længere tid forsøgt at engagere og aktivere de unge i arbejdet med udviklingen af lokalområdet. ”Vi forsøgte flere forskellige ting, men det lykkedes ikke. Så jeg tænkte: ’Hvorfor laver vi ikke et valgfag?’,” forklarer Kasper. Og sådan gik det. Valgfaget kører nu for anden gang og skal forhåbentligt fortsætte mange år endnu. ”Jeg forstår faktisk ikke, hvorfor jeg ikke har fået idéen noget før,” lyder det undrende fra Kasper.

Hele valgfagsholdet samlet foran banneret, hvorfra borgerne kan følge indsamlingen til Knudepunktet.

Elevernes eget fag
Eleverne, som kan vælge faget, går i 7. og 8. klasse. Faget vælges for en periode på ti uger, og det er eleverne selv, der bestemmer, hvad de gerne vil arbejde med undervejs. Kasper fungerer ikke som en ’almindelig lærer’, men som en slags konsulent på elevernes idéer. Om rollen forklarer han: ”De kommer selv med en masse idéer, de gerne vil gå i gang med. Det er så min opgave at hjælpe dem med både at være optimistiske og realistiske i, hvad de kan nå”. Særligt vigtigt for Kasper er det, at eleverne er realistiske, så de når i mål med idéerne. Det er netop noget af det, der er med til at give dem en succesoplevelse og en følelse af, at de er med til at gøre en forskel. ”Vi kan godt sætte noget helt vildt stort op, men det skal også være reelt,” pointerer Kasper.

Eleverne bakker Kasper op i, at deres egen medbestemmelse og indflydelse har stor betydning for deres motivation: “Det er meget godt, at vi selv kan bestemme. Og det er fedt, at læreren ikke bare kommer med en opgave og siger: ’lav det her’! Vi får ansvar for indholdet, og det er sjovt, at det et vores egne idéer, der skal bruges.” Sådan fortæller Mynte og Sofie, som i foråret 2018 har faget.

Mynte og Sofie foran boden, hvorfra der blev solgt alt fra smykker til skærebrætter til den nyligt afholdte skolefest.

Hvorfor vælger eleverne faget?
Eleverne kan på Molsskolen vælge mellem en række klassiske valgfag omhandlende fx madlavning, idrætsaktiviteter og kreative fag. Men hvorfor vælger de så Mols i Udvikling? “Vi har valgt linjefaget, fordi det er spændende at kunne gøre noget for andre. At være med til at skabe noget nyt (Knudepunktet). Det betyder jo også, at folk gider at flytte herud, så vores skole får flere børn.” Sådan begrunder Mynte og Sofie deres valg og pointerer på den måde, at det er afgørende for dem, at de er med til at gøre en forskel.

Kasper fortæller oveni det, at både han og eleverne har det ’skide hyggeligt’. Eleverne vil gerne bruge deres idéer, og det får de gennem faget mulighed for. Af og til stikker det lidt af i forhold til de andre linjefag, som hele tiden foregår under nogle fastsatte rammer. Men de eksisterer ikke i faget Mols i Udvikling.

Folkeaktier, skærebrætter og bolchesalg
Eleverne har indtil videre først og fremmest arbejdet på at skaffe penge, så de kan købe folkeaktier i det nye Knudepunkt på Mols. De har i skrivende stund købt tre folkeaktier og har allerede råd til en fjerde. Indtjeningen har de bl.a. fået gennem en pantstation på skolen, hvor elever og forældre har kunne aflevere deres tomme flasker og gennem salg af bolcher i julemåneden. Derudover har de solgt forskellige produkter til en stor skolefest. Hertil er der eksempelvis blevet produceret flotte smykker af pigerne, skærebrætter af drengene og en salgsbod til varerne.

Foruden indtjeningen og købet af folkeaktiver har eleverne bidraget til at fortælle de øvrige elever på Molsskolen om Mols i Udvikling og om Knudepunktet. De har lavet et geofilter til det sociale medie Snap Chat, og de har fremstillet bannere om Knudepunktet til skolens vægge. I øjeblikket er flere af eleverne derudover i gang med at lave en video, som skal orientere andre unge om det fede ved at bo på Mols og Helgenæs.

Af andre idéer, som endnu ikke er søsat, men som er på tegnebrættet, kan bl.a. nævnes en ungefestival med brætspil, musik, fest og mad samt produktion af en Mols i Udvikling-T-shirt.

I valgfaget vælger eleverne selv, hvad de gerne vil lave. Her produceres smykker af pigerne.
Mens pigerne har produceret smykker, har flere af drengene lavet skærebrætter formet som grise.

Tværfagligheden sættes i spil
Mols i Udvikling er et mangesidet fag, hvor eleverne får lov til at beskæftige sig med det, der interesserer dem. Når pigerne gerne vil lave smykker, får de lov til det, og når drengene gerne vil i sløjdlokalet, går de bare der ned. Ud over de kreative fag lærer eleverne også aspekter, som knytter sig til de ‘klassiske skolefag’. Eksempelvis er der til faget knyttet en række kommunikative opgaver. Den vej igennem trækker faget på elementer fra danskundervisningen, mens det andre steder trækker på eksempelvis matematikken, samfundsfag eller historie.

Vi aktiverer forskellige fag og forskellige discipliner. Det giver en tværfaglighed, som er svær at opstøve andre steder,” konkluderer Kasper i den forbindelse.

Virkelighed i skolen
Ud over at bringe en tværfaglighed ind i undervisningen, så bringer faget også en virkelighed ind i skolen. Eleverne producerer noget, som skal bruges. Noget, som har et formål. ”Vi leger virkelighed i skolen,” forklarer Kasper. På den måde motiveres eleverne af, at de producerer et produkt, som når ud til slutbrugeren. De samler penge ind til et Knudepunkt, som kommer til at gøre en forskel for både dem, deres klassekammerater, søskende, forældre og venner i området. Det gør de ved at sælge produkter, som bliver spist, båret eller skåret af. Af rigtige mennesker i en virkelig kontekst.

Når de skriver en tekst omkring Knudepunktet, så informerer den eleverne og borgerne om et virkeligt projekt, som vedkommer dem alle. I modsætning til de engelske afleveringer, de danske stile og de matematiske udregninger.

Den åbne skole
Valgfaget Mols i Udvikling passer på mange måder ind i den nye skolereform og Den åbne skole, som ligger op til et tættere samarbejde mellem skolen og lokalområdet. Omkring den åbne skole står der på Undervisningsministeriets hjemmeside bl.a., at skolerne skal åbne sig op over for det omgivende samfund. Det skal skolen gøre ved at arbejde sammen med lokale organisationer som for eksempel idrætsforeninger, musik- og billedskoler eller ungdomsskolen (eller i dette tilfælde en landsbyklynge). Samarbejdet skal bl.a. bidrage til, at eleverne får et større kendskab til samfundet og foreningslivet omkring skolen. Derudover skal samarbejdet mellem skolen og lokalsamfundet styrke den lokale sammenhængskraft. Det skal også bidrage til, at eleverne stifter bekendtskab med foreningslivet og med de muligheder, som foreningslivet og lokalområdet rummer (kilde: www.uvm.dk).

Alt dette bakker valgfaget op omkring. Der er et iboende læringspotentiale, hvor eleverne lærer at tage ansvar for deres eget, såvel som deres medmenneskers liv. De lærer at være med til at udvikle et område gennem en proces, der bygger på samarbejde.

Skolen har gennem hele fasen derfor også bakket op omkring projektet, og gør det forsat også i fremtiden. ”Der er i hvert fald ikke nogen grund til ikke at gøre det,” fortæller Kasper.

Stor opbakning fra landsbyklyngen
Valgfaget betyder ikke bare noget for skolen og dets elever. Det har også stor betydning for landsbyklyngen, som tidligere har forsøgt at engagere områdets unge uden held. Derfor var og er valgfaget også en kærkommen mulighed for dem. ”Det er jo fantastisk, at en gruppe elever har lyst til at arbejde med udvikling af det område, de kommer fra, og på den måde være med til at påvirke hvordan det skal være at være ung på Mols i fremtiden. Det er fantastisk at se deres idérigdom og lyst til at gøre en forskel. Der er håb for fremtidens frivillige i området,” fortæller formand for Mols i Udvikling, Grith Mortensen, før hun fortsætter: ”Det er smukt, at man som ung har lyst til at beskæftige sig med udvikling, der hvor man bor. Jo flere vi er sammen, desto stærkere er vi”.

Vinder af initiativpris
Den 15. marts blev der afholdt Syddjurs Award 2018. Her var linjefaget Mols i Udvikling ikke bare nomineret til at vinde Demo-Rådets Initiativpris, de vandt den også.

Kæmpe hurra og tillykke. Og stor respekt fordi I har vist, at I kan gøre en forskel, hvis I gør det sammen,” lykønsker Grith Mortensen på vegne af hele landsbyklyngen Mols i Udvikling.

Om aftenen og kåringen, fortæller Kasper: ”Det var en hyggeligt og fed oplevelse for holdet. Prisen er et klap på skuldrene og et bevis på, at det kan betale sig og investere tid og kræfter i ’at gøre noget – uden at få noget igen’. Her spørger vi ikke ’what’s in it for me’. Her siger vi: ’hvis vi kan hjælpe, så gør vi det’. Og det må godt være sjovt”.

Også fra Sekretariat for landsbyklynger skal der lyde et stort tillykke. Vi håber, at andre klynger rundt omkring i Danmark vil følge op på det gode eksempel fra Mols i Udvikling.

Alle eleverne på scenen sammen med de øvrige prismodtagere til
Syddjurs Awards 2018.

Skriv et svar