Hvordan får vi en høj svarprocent i borgerundersøgelsen?

Sådan lyder et klassisk spørgsmål, vi på Sekretariat for landsbyklynger modtager fra stort set alle klyngerne. Vi kan ikke give et entydigt og endegyldigt svar, der virker i alle landsbyklyngerne, da både de og borgerne, som bor i klyngen, er forskellige. Men vi kan give et bud på, hvad vi mener, er vigtigt, og fortælle om nogle af de erfaringer, der allerede er blevet skabt gennem de første borgerundersøgelser.

Grundlæggende handler det om en god forberedelse – at snakke om, hvordan undersøgelsen bliver kendt af flest mulige, hvor man skal ud og være synlig og hvem der kan hjælpe med at få kendskabet til undersøgelsen udbredt.

Brug de lokale mødesteder på en klog måde
Vi anbefaler, at man bruger flest ressourcer på de tiltag, som kan nå ud til flest borgere. Det vil fx sige, at man selvfølgeligt godt kan stille sig foran Brugsen i en hel dag og tale med de handlende her. Men måske skal man overveje kun at stå der fra 16.00 til 18.00, da det er i netop det tidsrum, flest køber deres dagligvarer.

I den forbindelse gælder det om at være netop der, hvor flest mulige borgere er samlet på samme tid. Nu er vi på den anden side, men et godt eksempel i den henseende er de mange julemarkeder, som blev afholdt i løbet af november og december. I foråret går vi ind i en periode med fx påskeudstillinger og gymnastikopvisninger, som ligeledes kan være et godt sted, at fortælle om klyngen og borgerundersøgelsen.

Skaf vejambassadører
I flere klynger er der blevet husstandsomdelt flyers med et link til borgerundersøgelsen. På den måde kommer man rundt til mange borgere, men det er også tidskrævende at bevæge sig mellem alle postkasserne i klyngens geografi. Det samme gør sig gældende, hvis man vælger at ringe på dørklokker. Det er en meget kvalitativ metode, hvor man endda får mulighed for ansigt til ansigt at fortælle om klyngen, men det er hårdt arbejde at nå ud til alle dørklokker og borgere.

En god løsning er i den forbindelse, hvis man skal rundt til mange adresser i klyngen, er at oprette et netværk eller et korps af lokale hjælpere – lad os kalde dem vejambassadører . Det vil typisk være borgerinddragelsesgruppen, der oprettet korpset ved at kortlægge vejene i de forskellige landsbyer og kontakte lokale repræsentanter, som vil hjælpe med at omdele materiale, når der er brug for det. Vejambassadørerne deltager ikke nødvendigvis i arbejdsgruppemøder, men skal selvfølgelig klædes på til opgaven, så de ved, hvad klyngearbejdet går ud på. Deres primære opgave er at støtte om borgerinddragelsen.

Husk de analoge besvarelser
Enkelte steder har frivillige været rundt på plejehjem, og hjulpet de ældre borgere med at besvare spørgeskemaet. Det er fantastisk, hvis tiden og ressourcerne er til det, men det er også et måde, hvorpå man får meget få besvarelser ind i forhold til tiden, der bliver brugt på det.

Igen er det en klar anbefaling at borgerinddragelsesgruppen nedsætter en korps, som kan hjælpe med denne del. Det er en meget konkret opgave, som er relativ let at uddelegere. Det kræver kun en kort introduktion til klyngesamarbejdet og formålet hermed.

Brug e-Boks som udsendelsesmetode
Fra Sekretariatets side anbefaler vi, at klyngerne udsender deres spørgeskema via e-Boks. Det er en metode, som koster nogle penge, men man når til gengæld også ud til stort set alle borgerne i klyngen. De første erfaringer viser, at e-Boks metoden er noget af det, som kan forøge antallet af respondenter betragteligt.

I forbindelse med udsendelsen af e-Boks, er der også eksempler på,  hvordan nogle klynger vælger at kontakte de lokale medier i form af aviser m.m., som i perioden op til borgerundersøgelsen udsender en nyhed omkring det. På den måde bliver borgernes nysgerrighed vakt.

Kontakt den lokale presse
Selvom borgerundersøgelsen ikke udsendes via e-Boks, er det en rigtig god idé at kontakte den lokale presse. Ud over at fortælle om klyngen, dets formål, meningen med landsbyklynger osv., så er det også muligt gennem den lokale presse at overbevise borgerne om, at det er vigtigt, de besvarer spørgeskemaet.

Som et eksempel på en lokal artikel om borgerundersøgelsen kan I her se, hvordan den så ud i landsbyklyngen Mariager Fjord Vest:
https://ugeavisen.dk/mariageravis/Landsbyklynge-laver-borgerundersoegelse/artikel/340112.

Udnyt Facebooks store rækkevidde
Ved siden af e-Boks og pressemeddelelser er selvfølgeligt Facebook som en oplagt mulighed. Det kræver næsten ikke noget at poste linket på en Facebookside, og det når ud til mange borgere. Vi anbefaler, at I placerer linket til borgerundersøgelsen på de Facebooksider, I selv administrerer, samt at I laver en aftale med administratorerne på de øvrige lokale Facebooksider i området. Det er vigtigt, at I følger med i opslagene, så de borgere, der har spørgsmål undervejs, også får vejledning og svar.

Et eksempel på en klynge, som har benyttet Facebook på forskellig vis er landsbyklyngen Gudmekongens land. De har både lagt en video op, hvor de motiverer til besvarelse af skemaet, de har udlovet præmier, og de har lagt linket op. For inspiration se siden her:
https://www.facebook.com/Gudmekongensland/.

Brug den lokale hjemmeside og foreningernes medlemsdatabaser
På samme måde som vi anbefaler, at I bruger Facebook, anbefaler vi også, at I bruger jeres lokale hjemmeside. Derudover har flere klynger haft succes med at udsende en mail med linket til borgerundersøgelsen via foreningernes medlemsdatabaser. Det er endnu et eksempel på en metode, hvor man når ud til mange borgere, uden at det kræver en stor indsats fra de frivillige i klyngen.

Bl.a. har flere klynger udnyttet administrationssystemet Conventus, hvorfra de har fået medlemslister for de lokale foreninger.

Opsummering
Grundlæggende kan vi altså summere op ved at sige, som vi gjorde indledningsvist, at det gælder om at planlægge indsamlingen af besvarelser bedst muligt. Det gælder om at udnytte det netværk, I er en del af, for at få uddelegeret nogle opgaver. Og det er afgørende, at I er strategiske i arbejdet og vælger de tiltag, som giver flest besvarelser i forhold til den mængde af ressourcer, I har til rådighed.

Derudover gælder det om at gøre så meget som muligt. Jo flere indsatser, der er ressourcer til at sætte i verden, desto bedre er det. Det bygger derfor på mange måder på den gamle ordsprog: Mange bække små, gør stor å.

Skriv et svar