Del 2: To klyngeprojekter – forskelle og ligheder

Artiklen ”Del 1: Samarbejde kan styrke troen på overlevelse” præsenterede resultaterne fra projektet ”Forsknings- og udviklingsprojekt om muligheder og barrierer for at oprette og udvikle landsbyklynger”. Samtidigt introducerede artiklen projektets proces og metode. Denne artikel vil sammenligne projektet fra Aalborg Universitet [AAU] og Nærdemokrati.dk og resultaterne herfra med “Evaluering af Pilotprojekt Landsbyklynger”, som Realdania og DGI står bag.

Tesen bag de to projekter, som denne artikel omhandler, minder på mange måder om hinanden. Hvor Pilotprojekt Landsbyklynger arbejdede ud fra tesen om, at landsbyer står stærkere, når de står sammen, så var grundtanken hos AAU og Nærdemokrati.dk, at der er behov for at samarbejde for at styrke landsbyerne og sikre fundamentet for overlevelse.

Målet, de to projekter arbejder hen imod, indeholder begge elementer af det samme perspektiv, men er samtidigt essentielt forskellige. Hvor projektet fra AAU og Nærdemokrati.dk er et forskningsprojekt med fokus på at afprøve landsbyklyngetilgangen for derigennem at uddrage læringspunkter, så er Pilotprojekt Landsbyklynger et implementeringsprojekt, som eksplicit ønsker at styrke landsbyernes samarbejde og sammenhængskraft gennem seks fokusområder (organisering, kommunikation, involvering, kommunesamar­bejde, mødesteder og aktivitetsudbud). Dog er det samtidigt et pilotprojekt, som skal afprøve og evaluere tilgangen for at sikre den bedst mulig proces i Kampagnen Landsbyklynger 2017-2018.

Forskellige processer
Mens ”Forsknings- og udviklingsprojekt om muligheder og barrierer for at oprette og udvikle landsbyklynger” bygger på en proces over tre trin (Opstart, Udvikling- og implementering og Konsolidering), så arbejder Projekt Landsbyklynger med fem faser (Opstart, Kortlægning og kommunikation, Vision og indsatsområder, Handleplaner og Afrunding). I den forbindelse afsættes også mere tid til gennemførelse. Helt præcist viste de fem pilotprojekter, at det tager ca. 18 måneder at komme igennem de fem faser. Dermed dobbelt så lang tid som de 8-10 måneder, der anbefales til de tre faser.

Blandt lighederne i de to processer kan nævnes det store fokus på etableringen af de digitale kommunikationsplatforme. Blandt de store forskellige i de to processer er kortlægningsfasen i Pilotprojekt Landsbyklynger. Her udsendes et spørgeskema til alle borgere i klyngen, og der laves en demografisk analyse af området. Resultaterne af det samles i en rapport, som danner det faktuelle grundlag for det videre arbejde, også efter at klyngen er etableret.

I konsolideringsfasen anbefaler projektgruppen (AAU og Nærdemokrati.dk), at klyngen konsolideres med en bestyrelse på en generalforsamling, mens parterne bag pilotprojektet i den afrundende fase anbefaler, at styregruppen vælger den struktur, der passer bedst til deres klynge og måden, den har udviklet sig på. En yderligere forskel er i den forbindelse oprettelsen af arbejdsgrupper. I pilotprojektet anbefales det, at oprettelsen af disse sker nedefra på initiativ af borgerne, mens det af projektgruppen beskrives, at de sker oppefra efter behov af den nedsatte bestyrelse.

Forskelle og ligheder
De to evalueringsrapporter præsenterer henholdsvis syv og otte findings eller læringspunkter. De syv findings fra Pilotprojekt Landsbyklynger er:

  1. Landsbyklynger står stærkere, når de står sammen.
  2. Landsbyklynger øger landsbyernes sociale kapital
  3. Dyrk de stedbundne potentialer
  4. Styrket kommunikation er vejen frem
  5. Borgerinvolvering er nøglen til succes
  6. En ny model for samarbejde mellem kommune og civilsamfund
  7. Det kræver et boost at løbe klyngerne godt i gang

En uddybning af de syv findings kan læses i blogindlægget: ”Hvad har vi lært om landsbyklynger indtil nu”.

De otte læringspunkter fra ”Forsknings- og udviklingsprojekt om muligheder og barrierer for at oprette og udvikle landsbyklynger” er:

  1. Den brændende platform – nødvendighed af forudseenhed og rettidig omhu
  2. Det personafhængige engagement og den gode gruppe dynamik
  3. Vigtigheden af de små sejre
  4. Behov for organisatorisk uddannelse
  5. At arbejde strategisk
  6. Planlægge i helheder, ikke dele
  7. Kommunernes realiter versus landsbyernes idégrundlag
  8. Samarbejde kan styrke troen på overlevelse

De otte læringspunkter er uddybet i blogindlægget ”Del 1: Samarbejde kan styrke troen på overlevelse”.

Som det ses af ovenstående, er der flere ligheder mellem punkterne. Når landsbyer står stærkere, når de står sammen, er der også en god grund til at tro, at samarbejde styrker troen på overlevelse. Og når det personafhængige engagement og den gode gruppedynamik er afgørende, så er borgerinvolvering også nøglen til succes.

Samtidigt er der en række punkter, som ikke minder om hinanden, men som rapporterne ikke er modstridende overfor. Det er blot andre elementer, som er blevet prioriteret. Derfor skal den manglende overensstemmelse ikke ses som en uenighed mellem evalueringsprojekterne, men snarere som et supplement til hinanden. Derfor kan det også siges, at de to rapporter tilsammen udgør et vigtigt videnskabeligt såvel som praktisk fundament og arbejdsredskab for de kommende landsbyklynger i Danmark.

Udfordringer og muligheder
Kigges der på de udfordringer, som er erfaret i de to projekter, så minder de meget om hinanden. I begge projekter har der været frivillige, som er sprunget fra, og det har været udfordrende at rekruttere tilstrækkeligt med frivillige. Det har betydet, at Tordenskjolds soldater er brændt ud eller er i risikogruppen for at gøre det. Det har ligeledes været udfordrende at arbejde i den indledende organisatoriske fase, hvor meget få opgaver er konkrete. Det anbefales i begge projekter derfor også, at der gennem hele processen arbejdes på at give de frivillige små sejre og succesoplevelser. Samtidigt vil et element som nedskaleringer altid være udfordrende, når der arbejder med lokalsamfund. Det er derfor afgørende at italesætte det på den rigtige måde.

I forhold til mulighederne så er der også stor enighed i projektet. Som tidligere skrevet, konkluderer begge evalueringsrapporter, at samarbejdet er vejen frem. Gennem samarbejde står landsbyerne stærkere og troen på overlevelse styrkes. I forhold til kommunesamarbejdet, så vurderes det i begge projekter, at landsbyklyngerne kan være en afgørende organisationsmodel for fremtiden i samspillet mellem kommuner og frivillige. Pilotprojekt Landsbyklynger konkluderer, at landsbyklyngerne præsenterer en ny model for samarbejde mellem civilsamfund og kommuner. AAU og Nærdemokrati.dk pointerer det, at det er vigtigt, at klyngesamarbejdet ikke italesættes som et spareprojekt, hvilket igen vender tilbage til det tidligere omtalte jf. nedskaleringerne.

Yderligere info
Denne artikel er anden del af præsentationen af resultaterne fra ”Forsknings- og udviklingsprojekt om muligheder og barrierer for at oprette og udvikle landsbyklynger”. I artiklen er disse resultater blevet sammenlignet med selv samme fra ”Evaluering af Pilotprojekt Landsbyklynger”. I første del, “Del 1: Samarbejde kan styrke troen på overlevelse“, kan du læse udelukkende om forsknings- og udviklingsprojektet, som er lavet af AAU og Nærdemokrati.dk i samarbejde med hhv. Ikast-Brande og Viborg Kommune.

www.landsbyklynger.dk, kan du læse mere om Pilotprojekt Landsbyklynger og Kampagnen Landsbyklynger, hvor der pr. er 24 landsbyklynger i gang. Her kan du også læse mere om de enkelte projekter samt finde ”Evaluering af Pilotprojekt Landsbyklynger”, hvor du kan læse om erfaringerne fra de fem pilotprojekter. Her på www.blog.landsbyklynger.dk kan du følge med kampagneprojektet og følge debatten om landsbyklynger i Danmark.

www.landsbyklyngerdanmark.dk kan du læse mere om projektet “Forsknings- og udviklingsprojekt om muligheder og barrierer for at oprette og udvikle landsbyklynger”. I rapporten af samme navn som projektet, kan du læse yderligere om resultaterne fra de to forsøgsklynger.

Skriv et svar