Proceskonsulent for Den Bette Trekant & Co. i Frederikshavn Kommune

Helle Glyø er ansat som proceskonsulent for Landsbyklyngeprojektet Den Bette Trekant & Co i Frederikshavn kommune.

I dette projekt ønsker landsbyerne Voerså, Lyngså og Præstbro samt en række mindre landsbyer og oplandet omkring dem, at synliggøre de mange gode aktiviteter der er i deres lokalområde. De ønsker at øge synligheden for både lokale og besøgende. De ønsker at øge og forbedre det allerede gode samarbejde de har mellem landsbyerne.

Helle Glyø er selvstændig proceskonsulent, coach, ledelseskonsulent og foreningskonsulent. Helle driver sin virksomhed fra Løkken, men har opgaver for virksomheder, foreninger og organisationer over hele landet. En stor del af hendes fritid bruges på frivilligt foreningsarbejde.

Netop det at arbejde med de gode aktiviteter og det gode samarbejde der allerede er i gang tiltaler mig meget,” siger Helle Glyø. ”Det at arbejde med de gode erfaringer og muligheder der allerede er i området – er en fantastisk motivation for projektets fremdrift.

Helle Glyø har gennem de sidste 10 år arbejdet med udvikling og innovation i foreninger og landsbyer. Helle Glyø har bl.a. arbejdet med projekt ”Lykkelige Landsbyer” i Thy og Mors. Et projekt, som var en del af DGI’s DM i Foreningsudvikling.

Flere informationer om Helle Glyø kan ses på www.helleglyoe.com.
Flere informationer om klyngen kan ses landsbyklynger.dk.

Helle Glyø kan kontakts på helle@glyoe.com eller på 22 76 27 60.

Skriv et svar