Langeland som Landsbyklynge

Landsbyklynger har mange ansigter og det er tydeligt, efterhånden som flere kommer til, at forskelligheden er stor. Langeland er en af vore mange øer, tilmed en selvstændig kommune, og nu også en klynge, som bydes velkomne i fællesskabet og projektet landsbyklynger.

Målet for arbejdet i landsbyklyngen er at hjælpe det eksisterende med at blive bedre, ved at gøre Langeland til en helhed. Skabe en fælles fortælling, et positivt fællesskab der bringer alle kompetencer i spil, og innovative tanker som udvikler alle lokalsamfund i Landsbyklynge Langeland.

Med deltagelse i Landsbyklynge-projektet er det ønsket, at opnå et løft i forhold til at styrke den organisatoriske, fysiske og mentale mobilitet i kommunen. Der mangler som sådan ikke frivillige, ildsjæle og folk der vil give en hånd med. Men på grund af geografi og måske ikke mindst tradition, har Langeland brug for at udvikle en kultur, hvor borgere, foreninger, erhverv, kommune og politikere, understøtter hinanden.

”En kommune som en klynge, var måske ikke det vi lige tænke fra projektets start, men vi ser frem til et udviklende samarbejde med Langeland som klynge. Vi vil med stor interesse følge hvorledes det borgerdrevene projekt vil kunne bidrage til styrkelse af fællesskabet på øen, udvikle helheden og samtidig styrke de enkelte samfund”, siger Carsten Blomberg Hansen fra projektets sekretariat.

”Endelig bliver det interessant at følge hvorledes projektet folder sig ud, når geografien er lig med kommunens. Jeg føler mig overbevist om, at det vil skabe en læring og en styrket demokratisk forståelse, som kommer borgere, politikere og Langeland til gode efterfølgende”.

Fakta
Der bor ca. 12.500 i Langeland Kommune. Ud over indbyggerne i hovedbyen Rudkøbing bor kommunens indbyggere stort set kun i mindre landsbyer og bebyggelser i det åbne land. Langeland oplever en befolkningstilbagegang i de nordlige og sydlige lokalsamfund. Specielt er børnetallene faldende i nord og syd. For første gang i mange år faldt det samlede befolkningstal ikke i 2016. Det skyldes, at mange er flyttet til kommunen enten fra andre dele af landet eller fra udlandet. Befolkningen bliver ældre år for år, og fødselsunderskuddet er voksende.

Rudkøbing er landsbyklyngens største by med ca. 4.500 indbyggere og er derfor ikke en landsby. Når Rudkøbing alligevel indgår i landsbyklyngen skyldes det, at:

  • Rudkøbing fungerer i mange henseende som driver og centerby for hele området, og udviklingen har dermed betydning for de øvrige lokalsamfund i landsbyklyngen.
  • Projektet skal ikke udvikle Rudkøbing som centerby, men udvikle samarbejdet mellem centerby og lokalsamfundene, begge veje; men med fokus på de mindre lokalsamfund.
  • Projektet skal også udvikle samarbejdet mellem lokalsamfundene uden for Rudkøbing.

Udgivet af

Carsten Blomberg

Carsten Blomberg Hansen, DGI Lokaludvikling, afdelingsleder. Projektansvarlig for Landsbyklynger og sekretariatet. Mobil 29 91 19 50

Skriv et svar