Fyrstelig stolthed på Fyn

I Svendborg Kommune ligger nu landsbyklyngen Gudmekongens land. Vi byder klyngen velkommen og ser frem til samarbejdet.

Landsbyklyngen udgør den nordøstlige del af Svendborg Kommune. Klyngens afgrænses geografisk af Nyborg mod nord, mod øst stødes op til langelandsbæltet og mod syd, åbner klyngen op mod resten af Svendborg Kommune. Vejstrup Ådal udgøre den fysiske afgræsning i syd. Historisk udgjorde samme området i perioden 1969 – 2007 den lille landkommune Gudme.

Klyngen består af fire hovedlandsbyer: Gudme (922 indb.), Gudbjerg (478 indb.), Hesselager (876 indb.) og Oure (535 indb). Herudover en række mindre landsbyer. Der bor godt 5602 indbyggere i landsbyklyngen.

Klyngen er opstået i et område, som af flere grunde har en særlig samhørighed. I 2011 blev skolerne i Gudbjerg, Gudme og Hesselager organisatorisk sammenlagt til Stokkebækskolen. Derved blev kimen lagt til et samarbejde mellem tre lokalområder.

Kirkerne i Gudbjerg, Gudme, Brudager, Hesselager, Oure, Vejstrup og Lundeborg har en lang tradition for et tæt samarbejde. Samarbejder har på andre områder fungeret i mange år. Et godt eksempel er den landskendte håndbold bastion GOG, der er et samarbejde mellem områdets tre landsbyer, Gudme og Gudbjerg og Oure.

Gudmekongens land – porten til sydfyn
Valget af klyngens navn har grund i historien. En god historie, som i ansøgningen beskrives således: I dag er Gudme en mindre landsby, men i 1993 blev gjort nogle bemærkelsesværdige arkæologiske fund, som påvist at der på stedet havde ligget en større boplads med et hovedhus på 500 m2 omgivet af 50 mindre gårde med spor af guld og sølvsmedearbejde samt bronzestøbning. Bopladsen kunne dateres tilbage til yngre bronzealder fra 200 – 1000 e. kr. Gudme blev således tolket som fyrstesæde.

Tænk! Hvis vi her mere end 1000 år senere kunne genfinde den fyrstelige stolthed, og igen blive genstand for Europas opmærksomhed – En stolthed der bliver omsat i fortællinger, netværk og handlinger, og igen fører til handel, (vækst), besøg, (turisme), og lysten til at være en del af os (bosætning). Guldskattene er for længst gravet op og bragt i sikkerhed på nationalmuseet, men vi har mange andre værdier. Disse værdier vil vi i fællesskab og i et velfungerende klyngesamarbejde bringe frem i lyset, give nyt liv og gøre til den nye fortælling om det område, som vi nu nærmere skal beskrive.

Udgivet af

Carsten Blomberg

Carsten Blomberg Hansen, DGI Lokaludvikling, afdelingsleder. Projektansvarlig for Landsbyklynger og sekretariatet. Mobil 29 91 19 50

Skriv et svar